Huske-Tips til børnefødselsdag

Prinsessemysteriet

Fødselsdag og skattejagt – sådan arrangeres den sjoveste børnefødselsdag!

10 tips til børnefødselsdagen!
Her nedenfor finder du en tjekliste – 10 ting at tænke på når du skal arrangere børnefødselsdag!

Her finder du også links til vores andre sider med tips til børnefødselsdagen – massevis med tips til de forskellige temafødselsdage, tips til mad, drikke og lagkage og naturligvis til børnefødselsdagslegene, som gør børnefødselsdagen ekstra sjov!

  1. Invitationen til dagens fest!
  2. Hvem skal inviteres?
  3. Hvorlænge er passende?
  4. Hvormange deltagere?
  5. Planlægningen!
  6. Med eller uden forældre?
  7. Lege til børnefødselsdagen?
  8. Mad til festen?
  9. Kage til fødselsdagen?
  10. Slikposer til børnefødselsdagen?

1 – Invitationen til børnefødselsdag

Vær præcis i invitationen til børnefødselsdagen, det gør det lettere for de inviterede børns forældre og dig.

Spørgsmålene bliver færre, og det hele glider lettere.

  • Fastsæt både et start- og sluttidspunkt for fødselsdagen.
  • Skal I være inde eller ude, er der behov for en bestemt påklædning?
  • Fortæl, hvis du byder på mad, så forældrene kan planlægge i forhold til øvrige måltider.
  • Hvis festen har et tema, så fortæl det og inviter i god tid, så man kan forberede eventuel udklædning – det er altid sjovt.
  • Hvis du fx inviterer barnets venner fra børnehaveklassen, så tænk på, at alle forældre måske ikke ved, hvor du bor, og hvordan de får fat i dig, kender i ikke hinanden så godt, så sørg for, at de får adresse og andre kontaktoplysninger.
  • Samt dato for S.U.

2. Hvem skal inviteres til børnefødselsdag?

Hvem der skal inviteres, og hvem der ikke skal inviteres, kan være et følsomt emne.

  • Hvis du inviterer alle i gruppen fra børnehaveklassen, plejer det at være accepteret at aflevere invitationen i skolen, men aftal altid først dette med personalet.
  • Hvis du ikke inviterer alle, bør du kontakte forældrene direkte, og forsøg ikke at tale om festen, når der er andre børn i nærheden.

3. Hvor længe er passende?

2-3 timer plejer at være passende tid for en børnefødselsdag.
Det bliver ikke sjovere, fordi det varer længere, måske tværtimod, hvis børnene når at blive trætte.

4. Hvormange deltagere til en børnefødselsdag?

Tilpas antallet af børn efter den plads, du har til rådighed.

Hvis du ikke har så meget plads indenfor, er det fint at holde festen udendørs, i haven, i gården, i parken eller på legepladsen.

Sørg bare for at informere om, at børnene skal klædes på efter vejrforholdene. Tag det med et smil, hvis det skulle blive regnvejr – børnene synes sikkert, at det er vældig sjovt at hoppe i vandpytterne.

Når du vælger stedet for festen, så glem ikke, at det er vigtigt at have tilgang til et toilet inden for rimelig afstand. Hvis du skal gå langt med 20 børn, der skal tisse, efter de har drukket masser af saftevand, så når du sikkert ikke at organisere ret meget andet.

Vi lavede en film om børnefødselsdag, som du kan se her

5. Planlægning af børnefødselsdagen & skattejagt

Sørg for god planlægning.

En fest med planlagte aktiviteter plejer ofte at forløbe mere smidigt end en fest med udelukkende “fri leg”.

Desuden bliver den måske også sjovere og mere mindeværdig. Et tema på festen er sjovt, det er der ingen tvivl om. Man kan have hvilket som helst tema til børnefødselsdagen – og det skal selvfølgelig være fødselsdagsbarnet, der vælger det!

Et tema kan skabes med enkle midler og behøver ikke at koste mere, man skal blot være lidt kreativ. Sats på udklædning, lege og mad, der passer til temaet.

Populære temaer er børnenes favoritfigurer, alt fra prinsesse fødselsdag og pirat fødselsdag til Biler, Pippi Langstrømpe, jungle og dyr, cirkus og vikinger – kun fantasien sætter grænser!

6. Børnefødselsdag med eller uden forældre?

Hvis børnene ikke er så store, kan det være godt, hvis forældrene er med til festen, og nogle børn vil måske ikke efterlades i et fremmed miljø og med nye børn.

Forbered i så fald også noget til forældrene, de er jo ikke egentlige fødselsdagsgæster, men det er hyggeligt med en kop kaffe og lidt kage også til dem.

Benyt dig forøvrigt af den “resurse”, du har i de andre forældre, festen bliver sjovere, også for dem, hvis de kan hjælpe lidt til med aktiviteter og andre ting.

Mad ideer til børnefødselsdag

7. Lege til børnefødselsdag

Hvad med lege til børnefødselsdag?

  1. Tænk dig godt om, når du vælger leg eller skattejagt til børnefødselsdagen og tag hensyn til børnenes alder.
  2. Vælg nogle lege til børnefødselsdag, der inkluderer fremfor lege, som ekskluderer, undgå således lege, hvor man “går ud” af legen. Selv for ældre børn kan det føles ubehageligt.
  3. Husk at formålet med aktiviteter og lege til børnefødselsdag ikke er, at de for enhver pris skal gennemføres nøjagtig, som det var planlagt, men at det vigtigste er, at børnene har det sjovt!

Hvis der er noget, som ikke rigtigt fungerer, så gå videre til noget andet.

Skattejagt til børnefødselsdag!

Hvad med en skattejagt børnefødselsdag?

At lave en skattejagt børnefødselsdag, af den ene eller anden slags, er nok den absolut sjoveste aktivitet til en fødselsdagsfest, den fungerer både til fest indendørs og udendørs.

En enkel måde at lave en skattejagt til børnefødselsdag på er selv at tegne et skattekort, hvor der er markeret en skat og nogle stationer på vejen til den, hvor man skal løse nogle udfordringer eller gåder.

Hvis du vil få skattekortet til at se autentisk ud, kan du bruge det gamle kneb med at krølle det lidt, trække en tepose hen over papiret og brænde kanterne forsigtigt.

Hold en skattejagt børnefødselsdag!

Vælg selv en færdig skattejagt til børnefødselsdag – færdig og sjov skattejagt, du kan være klar med dem på nogle få minutter! Her har vi mange produkter, der gør det nemt at holde en rigtig sjov fest.

Du får et godt oplæg og et færdigt produkt, det eneste, du behøver at gøre, er at skrive det ud.

Du sparer tid, og det hele bliver nemt at arrangere derhjemme, i parken eller på legepladsen, og festen bliver mere unik – og betydelig mere rimelig i pris end en færdigkøbt fest i et legeland.

Vores specialskrevne skattejagter er virkelig sjove – og indeholder spændende udfordringer at løse på en skattejagt fødselsdag. Du får alt, hvad du har brug for!

Festprodukterne kan fås med børnenes favorittemaer, for eksempel:

  • Pirater
  • Superhelte
  • Prinsesser
  • Jungleeventyr.
  • etc.

Hvis du vil have underholdning til børnefødselsdagen eller bare vil sætte kulør på en anden event eller arrangement for børn, så prøv en skattejagt! Skattejagt til børnefødselsdag: Du finder alle skattejagter med forskellige temaer på forsiden, eller find dem efter alder:

8. Mad til børnefødselsdag

Det er altid godt at byde på noget at spise til festen, hvis børnene først spiser lidt “rigtig” mad, spiser de lidt mindre kage og slik og dermed lidt mindre sukker.

Men brug ikke for meget energi på maden og lav noget, der er let at spise.
Når børnene er til fest sammen med deres venner, sidder de ikke stille ret længe ad gangen.

Undgå mad der “fedter” for meget, så bliver det lettere at gøre rent efter festen.

Lav fx et spyd med små frikadeller, cocktailpølser og grøntsager og server det sammen med grøntsagsstave i et plastbæger med en serviet.

Dette er perfekt at spise siddende på et tæppe, hvis man er udendørs, eller på gulvet indenfor.
Sparer desuden de dyre paptallerkener med motiver.

En anden god idé til fødselsdagsmad er pizzaboller (se opskriften nedenfor), eller måske en klassiker som pølse med brød og lidt lækkert tilbehør.

En bowle med juice, lidt sodavand og frugtstykker er også en rigtig festlig fødselsdagsdrik.

9. Kage til børnefødselsdag

En kage, der passer til festens tema, er selvfølgelig superfint.

Hvis du vil overtrække din fødselsdagskage med marcipan, kan man købe det i forskellige farver. Som nybegynder kan det dog være ret svært at rulle marcipanen tyndt ud og få den til at hænge sammen. Den ambitiøse køber en specialkagerulle i metal, som gør det nemmere, den der vil tage en genvej tilpasser sit farvevalg efter de udvalg af færdige, udrullede marcipanovertræk, der kan købes i butikkerne.

Et enkelt alternativ er at lave sin egen islagkage. Med firkantede isblokke, marengs, chokoladesovs, kiks og slik kan man bygge næsten hvad som helst – et slot med tårne, en bil, et tog osv.

10. Slikpose

Det er svært at holde børnefødselsdag uden den obligatoriske slikpose, de fleste børn vil helt enkelt ikke synes, at en frugt som afslutning på en spændende skattejagt er et rimeligt alternativ.

Men tænk på, at slikposen ikke behøver at være fyldt til randen.

En pastilæske og en slikpind rækker langt, hovedsagen for børnene er som regel, at man får slik, og ikke hvor meget.

Man kan også lave noget lidt sjovere og en smule mere sundt, hvis man laver sit eget slik og fx giver hvert barn et kræmmerhus med karamelpopcorn.

Vi på fremstiller færdige festlege og sjove aktiviteter – og noget af det sjoveste som findes er børnefødselsdag!

Her finder du massevis, af forskellige skattejagter med forskellige temaer, alle med en sjov historie og et mysterium som børnene skal løse ved hjælp af ledetråde og med sjove gåder og udfordringer.

Du får alt hvad du skal bruge i vores pakke når du bestiller, betal og få filen leveret direkte efter på mail. Du printer derefter selv alt, hvad du skal bruge for enkelt at arrangere den sjoveste børnefødselsdag!

Enkelt for dig og supersjovt for børnene!

De fleste skattejagter kan gennemføres både indenfor og og udendørs og findes i flere sværhedsgrader, for børn i alderen 4-6 år og for børn i alderen ca. 7-10 år. For de lidt ældre børn har vi coole mobilskattejagter som gennemføres udendørs, hvor som helst – arrangøren bestemmer selv ruten og børnene gennemfører skattejagten med kort og gåder i mobilen!

Børnefødselsdag: Tips til mad, tema og de mest populære lege